Bemærk: Indholdet nedenfor er genereret ved brug af kunstig intelligens (AI) og kan indeholde både fejl og mangler. Oplysningerne bør altid efterprøves og udgør ikke professionel rådgivning.

Skønspræget udvælgelse af prækvalificeredePubliceret d. 21-04-2026

Mangelfulde og kortfattede referencer blev afgørende for udfaldet i en sag om prækvalifikation i et udbud af et køreplanlægningssystem til en anslået værdi af 5.360.000 euro. Samtidig fastslog Klagenævnet for Udbud, at nævnet ikke kan pålægge en ordregiver at foretage en ny vurdering af prækvalifikationsansøgninger.

Trafikselskabernes IT-samarbejde (TITSAM) gennemførte et udbud med forhandling efter forsyningsvirksomhedsdirektivet vedrørende etablering, drift, vedligeholdelse og support af et køreplanlægningssystem. Otte virksomheder ansøgte om prækvalifikation, og tre – Goal Systems S.L., INIT Mobility Software Solutions GmbH og MAIOR SRL – blev prækvalificeret.

Forsler & Stjerna Konsult AB blev ikke prækvalificeret og klagede over TITSAMs prækvalifikationsbeslutning med påstand om, at prækvalifikationsbeslutningen skulle annulleres. Subsidiært blev der nedlagt påstand om, at ordregiver skulle pålægges at foretage en ny og objektiv evaluering.

Forsler gjorde gældende, at vurderingen af referencer og teknisk kapacitet var mangelfuld og uigennemsigtig, og at der reelt var lagt vægt på forhold som antal køretøjer, driftstimer pr. køretøj og integrationsbeskrivelser uden klar angivelse i udbudsbekendtgørelsen. Det blev endvidere anført, at vurderingen byggede på faktuelt urigtige forudsætninger, og at begrundelsen for afslaget var utilstrækkelig.

Klagenævnet fastslog, at der ved prækvalifikation gælder et vidt skøn for ordregiver både ved fastlæggelsen og anvendelsen af udvælgelseskriterier. Skønnet kan alene tilsidesættes, hvis det er usagligt, hviler på et objektivt forkert grundlag eller åbenbart overskrider grænserne. Nævnet udtalte samtidig, at der efter forsyningsvirksomhedsdirektivet ikke gælder en pligt til at fastlægge og angive en vægtning af de kriterier, der anvendes ved prækvalifikationen, men at udvælgelsen skal ske gennemsigtigt.

Efter en gennemgang af udbudsbekendtgørelsen, evalueringsrapporten og de fremlagte ESPD’er fandt klagenævnet, at TITSAM havde vurderet ansøgningerne inden for rammerne af de offentliggjorte kriterier i udbudsbekendtgørelsens pkt. 5.1.9. Det var sagligt og inden for rammerne af TITSAMs skøn at inddrage oplysninger om blandt andet antal køretøjer, driftstimer pr. køretøj og beskrivelser af integrationer som led i vurderingen af referencernes relevans og sammenlignelighed.

Der var derfor ikke grundlag for at fastslå, at TITSAM havde inddraget usaglige hensyn, handlet på et objektivt forkert grundlag eller tilsidesat ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincippet. Påstanden om annullation blev derfor ikke taget til følge.

Klagenævnet udtalte også, at der ikke er krav om, at underretningen om prækvalifikation skal være ledsaget af en begrundelse. TITSAMs afslag på prækvalifikation indeholdt dog en begrundelse, og Klagenævnet fandt, at underretningen ikke var mangelfuld. 

For så vidt angår den subsidiære påstand om ny evaluering udtalte klagenævnet, at der allerede som følge af resultatet vedrørende annullation ikke var grundlag herfor. Nævnet præciserede desuden udtrykkeligt, at det efter lov om Klagenævnet for Udbud § 13, stk. 1, nr. 3, ikke ligger inden for nævnets reaktionsmuligheder at pålægge en ordregiver at foretage en fornyet vurdering af prækvalifikationsansøgninger.

Klagen blev samlet set ikke taget til følge, og TITSAMs prækvalifikationsbeslutning blev dermed opretholdt.

AI genereret opsummering af påstande: