Bemærk: Indholdet nedenfor er genereret ved brug af kunstig intelligens (AI) og kan indeholde både fejl og mangler. Oplysningerne bør altid efterprøves og udgør ikke professionel rådgivning.

Ny kendelse om fejlregimer i sortimentsudbudPubliceret d. 20-07-2026

Sagen vedrørte SKI’s genudbud af rammeaftale 50.21 om levering af skole-, hobby- og beskæftigelsesartikler opdelt i fire delaftaler. Lekolar A/S og Creativ Company Danmark A/S afgav tilbud på alle delaftaler, og SKI besluttede den 22. juli 2025 at tildele kontrakten til Creativ Company. Lekolar indgav herefter klage med påstand om blandt andet, at SKI uberettiget havde anset Lekolars tilbud for ukonditionsmæssigt, at fejlregimet i udbudsmaterialet var uklart, og at Creativ Companys tilbud burde have været anset for ukonditionsmæssigt.

Kernen i sagen var for det første et produktgruppekrav i kravspecifikationen om, at alle produkter i produktgruppen ”Dekorationstuscher” skulle være af samme varemærke. Lekolar havde tilbudt produkter fra både Lekolar og Uni Posca. Det indebar ifølge kendelsen fejl ved 108 obligatoriske produkter på kritiske stamlinjer og 48 produkter på mindre kritiske stamlinjer. Allerede de 108 fejl på kritiske stamlinjer oversteg væsentligt den tilladte fejltolerance på 27 fejl.

Lekolar gjorde gældende, at fejlene alene burde henføres til enten de kritiske eller de mindre kritiske stamlinjer, og at fejlregimet ikke beskrev konsekvenserne af fejl ved et produktgruppekrav. Klagenævnet fandt imidlertid, at en rimeligt velinformeret og normalt omhyggelig tilbudsgiver måtte kunne forstå, hvordan fejlene ville blive opgjort. Klagenævnet fandt derfor ikke, at fejlregimet var uklart eller i strid med ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincippet. Nævnet afviste også, at fejlen kunne afhjælpes efter udbudslovens § 159, stk. 5. Klagenævnet lagde vægt på, at en afhjælpning ville kræve, at Lekolar efter tilbudsfristens udløb enten udskiftede produkter eller valgte, hvilket varemærke der skulle danne grundlag for tilbuddet. Det ville indebære en materiel ændring af tilbuddet.

Lekolar gjorde desuden gældende, at Creativ Companys tilbud indeholdt fejl i et omfang, der oversteg den fastsatte fejltolerance. Klagenævnet gennemgik en række påberåbte fejl ved blandt andet farver, dimensioner, materialer og produktplaceringer. Selvom Klagenævnet konstaterede enkelte fejl i Creativ Companys tilbud, herunder ved visse krympeplader og gavepapir, fandt nævnet samlet, at antallet af fejl ikke oversteg den fastsatte fejltolerance.

For så vidt angår Lekolars subsidiære indsigelser om uklare produktkrav fandt Klagenævnet, at enkelte krav var uklare, men at uklarhederne alene vedrørte enkeltstående produktkrav i et omfattende sortimentsudbud, at SKI ikke havde anvendt uklarhederne selektivt til fordel for Creativ Company, og at det ikke var godtgjort, at uklarhederne havde haft betydning for konkurrencen eller tildelingsbeslutningen.

Klagenævnet tog herefter ikke Lekolars påstande til følge og fandt ikke grundlag for at annullere SKI’s beslutning om at tildele rammeaftalen til Creativ Company Danmark A/S.