Bemærk: Indholdet nedenfor er genereret ved brug af kunstig intelligens (AI) og kan indeholde både fejl og mangler. Oplysningerne bør altid efterprøves og udgør ikke professionel rådgivning.

Uklarhed om ydelser udført i referenceperiodenPubliceret d. 06-08-2026

Manglende oplysninger om, hvilke ydelser der konkret var udført inden for referenceperioden, blev afgørende i en sag om DSB’s udbud af nye billetautomater til stationer i Danmark. Klagenævnet for Udbud fandt, at DSB var berettiget til at se bort fra en reference i sin helhed og ikke var forpligtet til at indhente supplerende oplysninger.

Sagen angik DSB’s udbud med forhandling efter forsyningsvirksomhedsdirektivet om levering, installation, support og vedligeholdelse af nye billetautomater. Almex GmbH klagede over DSB’s beslutning om ikke at prækvalificere virksomheden.

Almex gjorde gældende, at DSB uberettiget havde set bort fra selskabets reference vedrørende Hamburger Hochbahn AG, selv om dele af ydelserne var udført inden for den relevante femårsperiode. Almex anførte samtidig, at DSB havde anvendt krav til dokumentationens detaljeringsgrad, som ikke fremgik af de offentliggjorte udvælgelseskriterier. Almex nedlagde derfor påstand om, at DSB havde handlet i strid med principperne om gennemsigtighed, ligebehandling og proportionalitet samt reglerne i forsyningsvirksomhedsdirektivet. Almex ønskede desuden beslutningen om ikke at prækvalificere selskabet annulleret og sagen hjemvist til en ny vurdering.

Under sagen gjorde Almex blandt andet gældende, at DSB burde have indhentet supplerende oplysninger eller præciseringer efter forsyningsvirksomhedsdirektivets artikel 76, stk. 4. Almex henviste blandt andet til, at DSB i udbudsmaterialet havde forbeholdt sig ret til at kontakte ansøgere eller referencekunder med henblik på verifikation. DSB gjorde derimod gældende, at referencebeskrivelsen ikke gjorde det muligt objektivt at fastslå, hvilke konkrete ydelser der var udført inden for referenceperioden. DSB pegede blandt andet på, at det ikke fremgik, hvornår produktion af hardware, softwareleverance, test, transport, online-monitorering og vedligeholdelse var udført, eller hvilken del af kontraktværdien der kunne henføres til perioden.

Klagenævnet lagde til grund, at der ubestridt var udført ydelser inden for referenceperioden. Nævnet fandt imidlertid, at referencen ikke indeholdt en tilstrækkelig opdeling eller nærmere beskrivelse af de enkelte ydelser, herunder hvornår de var udført, eller hvor stor en del af kontraktværdien der kunne henføres til perioden. Klagenævnet fandt derfor på det foreløbige grundlag, at DSB var berettiget til at se bort fra referencen i sin helhed. Nævnet lagde vægt på, at DSB ikke med den fornødne sikkerhed kunne udlede, hvornår og i hvilket omfang service- og vedligeholdelsesydelser var udført inden for femårsperioden.

Om spørgsmålet om præciseringer udtalte Klagenævnet, at artikel 76, stk. 4, giver ordregiver ret, men ikke pligt, til at indhente supplerende oplysninger. Nævnet fandt desuden, at sagen ikke vedrørte en åbenlys og let berigtigelig fejl, men derimod manglende oplysninger om centrale forhold ved referencen.

Klagenævnet tog også stilling til Almex’ indsigelser mod DSB’s vurdering af erfaring med en konfigurerbar standardløsning. Almex havde blandt andet henvist til, at flere referencer beskrev levering af en ”configurable hardware and software solution”. Klagenævnet fandt imidlertid, at DSB havde foretaget vurderingen i overensstemmelse med udbudsmaterialet og inden for rammerne af ordregivers vide skøn. Nævnet lagde vægt på, at formuleringen ikke i sig selv dokumenterede, hvilken erfaring eller grad af sammenlignelig erfaring Almex havde med konfiguration af en standardløsning i en sammenlignelig teknisk og operationel kontekst.

Ved vurderingen af anmodningen om opsættende virkning fandt Klagenævnet samlet set, at der ikke var udsigt til, at klagen ville blive taget til følge. Betingelsen om fumus boni juris var derfor ikke opfyldt, og klagen blev ikke tillagt opsættende virkning. Klagen blev senere tilbagekaldt, hvorefter delkendelsen udgjorde den endelige afgørelse.