Bemærk: Indholdet nedenfor er genereret ved brug af kunstig intelligens (AI) og kan indeholde både fejl og mangler. Oplysningerne bør altid efterprøves og udgør ikke professionel rådgivning.

Havde eksisterende leverandør en (uberettiget) fordel?Publiceret d. 08-09-2026

Klagenævnet for Udbud har behandlet en sag om Sundhedsstyrelsens udbud af en rammeaftale om spildevandsovervågning af misbrugsstoffer i seks danske byer som led i regeringens udspil ”Ungdom uden opioider”. Rammeaftalen havde en anslået værdi på 2,45 mio. kr. eksklusive moms.

Sundhedsstyrelsen havde inden udbuddet indgået en midlertidig kontrakt med Aarhus Universitet om overvågningen i 4. kvartal 2024 og første halvår 2025 for hurtigt at kunne igangsætte projektet. Ved tilbudsfristens udløb havde Sundhedsstyrelsen modtaget tilbud fra Aarhus Universitet og Eurofins Miljø A/S. Den 4. juli 2025 blev kontrakten tildelt Aarhus Universitet.

Eurofins indgav herefter klage til Klagenævnet for Udbud. Ifølge Eurofins havde Aarhus Universitet som hidtidig leverandør adgang til rådata, metodebeskrivelser, prøver og erfaringer fra den tidligere kontraktperiode, som gav Aarhus Universitet en utilbørlig konkurrencefordel. Eurofins fremhævede blandt andet, at kravspecifikationen stillede krav om, at resultaterne skulle være ”direkte sammenlignelige” med Aarhus Universitets tidligere analyser, uden at de øvrige tilbudsgivere havde adgang til universitetets konkrete analysemetoder og bagvedliggende data.

Eurofins anførte desuden, at Aarhus Universitets rapport om den hidtidige overvågning først var blevet offentliggjort dagen før tilbudsfristen, og at rapporten ikke indgik i udbudsmaterialet. Efter Eurofins’ opfattelse betød det, at tilbudsgiverne ikke havde reel mulighed for at anvende oplysningerne i tilbudsudarbejdelsen eller stille spørgsmål til rapportens indhold.

Sundhedsstyrelsen gjorde derimod gældende, at udbudsmaterialet indeholdt tilstrækkelige oplysninger til at udarbejde et konkurrencedygtigt tilbud, og at kravene var formuleret generelt og leverandørneutralt. Styrelsen anførte også, at kravet om sammenlignelighed ikke indebar, at tilbudsgiverne skulle anvende samme analysemetode som Aarhus Universitet.

Klagenævnet udtalte, at en ordregiver ved tilrettelæggelsen af et udbud har pligt til i videst muligt omfang at mindske betydningen af den fordel, som en eksisterende leverandør kan have. Nævnet understregede samtidig, at pligten alene gælder, hvis udligningen er teknisk enkel, økonomisk rimelig og ikke tilsidesætter den eksisterende leverandørs rettigheder.

Efter en samlet vurdering fandt Klagenævnet imidlertid ikke, at Aarhus Universitet havde opnået en uretmæssig konkurrencefordel. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at kravspecifikationen beskrev kravene til analysemetoderne neutralt og uden at binde tilbudsgiverne til en bestemt metode. Klagenævnet lagde også vægt på, at der fandtes offentligt tilgængelige rapporter og videnskabelige publikationer om tilsvarende analysemetoder. Nævnet fandt desuden, at det forhold, at Aarhus Universitet offentliggjorde en rapport den 10. juni 2025, eller at rapportens indhold ikke indgik i udbudsmaterialet, ikke kunne føre til et andet resultat. Nævnet lagde endelig vægt på, at Aarhus Universitets mere detaljerede og velunderbyggede tilbud måtte anses for at være udtryk for universitetets erfaring og forskningskompetencer og ikke for en uretmæssig konkurrencefordel.

På den baggrund fik Eurofins ikke medhold i sin klage, og påstanden om annullation af Sundhedsstyrelsens tildelingsbeslutning blev heller ikke taget til følge.