| Opsummering |
Forsler & Stjerna Konsult AB fik ikke medhold mod Trafikselskabernes IT-samarbejde om prækvalifikation til køreplanlægningssystem
Sagen vedrører en klage fra Forsler & Stjerna Konsult AB mod Trafikselskabernes IT-samarbejde (TITSAM) vedrørende en prækvalifikationsbeslutning i et udbud med forhandling efter forsyningsvirksomhedsdirektivet om etablering, drift og support af et køreplanlægningssystem. Otte virksomheder ansøgte om prækvalifikation, og TITSAM prækvalificerede tre. Forsler blev ikke prækvalificeret og nedlagde påstand om annullation af beslutningen samt subsidiært om, at ordregiver skulle pålægges at foretage en ny evaluering.
Klagenævnet fastslog indledningsvis, at der efter forsyningsvirksomhedsdirektivet ikke gælder en pligt til at fastlægge og angive en vægtning af kriterierne ved prækvalifikation, men at udvælgelsen skal være gennemsigtig. Nævnet henviste endvidere til fast praksis, hvorefter ordregiver har et vidt skøn både ved fastsættelsen af udvælgelseskriterier og ved vurderingen af, hvilke ansøgere der blandt de egnede er bedst og derfor skal prækvalificeres. Klagenævnet kan alene tilsidesætte dette skøn, hvis det er usagligt, hviler på et objektivt forkert grundlag, eller hvis den vide grænse for skønnet åbenbart er overskredet.
Ved vurderingen af den konkrete sag fandt klagenævnet, at TITSAM havde foretaget evalueringen inden for rammerne af de kriterier, der fremgik af udbudsbekendtgørelsens pkt. 5.1.9, og inden for rammerne af sit skøn. Det var berettiget, at TITSAM ved vurderingen havde lagt vægt på blandt andet antal køretøjer, driftstimer pr. køretøj og beskrivelser af integrationer, idet det fremgik af udbudsbekendtgørelsen, at referencerne skulle demonstrere relevante erfaringer med sammenlignelige ydelser ud fra nærmere angivne kriterier. Efter en gennemgang af udbudsbekendtgørelsen, evalueringsrapporten og de fremlagte ESPD’er fandt nævnet ikke grundlag for at fastslå, at TITSAM havde inddraget usaglige hensyn, handlet på et objektivt forkert grundlag, overskredet den vide skønsgrænse eller handlet i strid med gennemsigtigheds- og ligebehandlingsprincipperne. Påstanden om annullation blev derfor ikke taget til følge.
For så vidt angår anbringendet om mangelfuld begrundelse fastslog klagenævnet, at der hverken efter lov om Klagenævnet for Udbud eller forsyningsvirksomhedsdirektivets artikel 75 gælder et krav om, at en underretning om prækvalifikationsbeslutning skal være ledsaget af en begrundelse. Nævnet bemærkede desuden, at TITSAMs underretningsbrev indeholdt en redegørelse for vurderingen af Forslers referencer samt oplysninger om de prækvalificerede ansøgere. Underretningen var derfor ikke mangelfuld.
Vedrørende den subsidiære påstand om pålæg om ny evaluering udtalte klagenævnet, at der allerede fordi påstanden om annullation ikke blev taget til følge, ikke var grundlag for en fornyet evaluering. Nævnet bemærkede endvidere udtrykkeligt, at det ikke ligger inden for klagenævnets reaktionsmuligheder efter lov om Klagenævnet for Udbud § 13, stk. 1, nr. 3, at pålægge en ordregiver at foretage en fornyet vurdering af prækvalifikationsansøgninger. Også af denne grund blev den subsidiære påstand ikke taget til følge.
Klagen blev herefter samlet set ikke taget til følge.
Se afgørelsen |
CCL Label A/S fik ikke medhold i klage mod Administrations- og Servicestyrelsen om unormalt lavt tilbud ved udbud af stempelmærker
Administrations- og Servicestyrelsen udbød ved offentligt udbud en 4-årig rammeaftale vedrørende fremstilling, administration, opbevaring, udlevering og forsendelse af stempelmærker til tobaksvarer med en anslået værdi på 25 mio. kr. og en maksimal værdi på 37,5 mio. kr. Ved tilbudsfristens udløb var der modtaget tre tilbud, herunder fra CCL Label A/S og SIA ”Baltijas Banknote”. Den 24. november 2025 blev kontrakten tildelt Baltijas Banknote, og CCL Label indgav herefter klage i standstill-perioden.
Vedrørende påstand 1 gjorde CCL Label gældende, at styrelsen havde handlet i strid med ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincippet ved at afvise CCL Labels tilbud som ukonditionsmæssigt på grund af en ændring i den evalueringstekniske vægtning i tilbudslisten. Klagenævnet lagde imidlertid afgørende vægt på, at Administrations- og Servicestyrelsen ikke havde truffet en endelig beslutning om at afvise tilbuddet som ukonditionsmæssigt. Det fremgik udtrykkeligt af tildelingsbeslutningen, at der ikke var foretaget en endelig juridisk vurdering af tilbuddets konditionsmæssighed. Da styrelsen således ikke havde taget endelig stilling til spørgsmålet, fandt klagenævnet, at der ikke var grundlag for at tage påstanden til følge.
Påstand 2 og 3 angik, om styrelsen havde været forpligtet til at afvise Baltijas Banknotes tilbud som unormalt lavt eller ukonditionsmæssigt, herunder som følge af den betydelige prisforskel og spørgsmål om valuta, statsstøtte og opfyldelse af mindstekrav, herunder etablering af udleveringsenhed i Danmark. Klagenævnet behandlede påstandene samlet og henviste til udbudslovens § 169. Det blev lagt til grund, at styrelsen i overensstemmelse med § 169, stk. 1, havde indhentet en redegørelse fra Baltijas Banknote om de tilbudte priser og omkostninger. På baggrund af den indhentede redegørelse fandt styrelsen ikke grundlag for at anse tilbuddet for unormalt lavt. Efter bevisførelsen fandt klagenævnet ikke grundlag for at tilsidesætte styrelsens vurdering, hverken i forhold til spørgsmålet om unormalt lav pris eller i forhold til, om tilbuddet var i strid med fastsatte krav i udbudsbetingelserne. Påstand 2 og 3 blev derfor ikke taget til følge.
Da klagenævnet ikke gav CCL Label medhold i påstand 1-3, blev påstanden om annullation (påstand 4) heller ikke taget til følge under henvisning til begrundelsen vedrørende de foregående påstande. Tilsvarende blev erstatningspåstanden (påstand 5) ikke taget til følge allerede som følge af, at der ikke var konstateret nogen udbudsretlig overtrædelse.
Klagenævnet tog herefter ikke klagen til følge og pålagde CCL Label at betale sagsomkostninger til Administrations- og Servicestyrelsen. Klagegebyret blev ikke tilbagebetalt.
Se afgørelsen |
Viegand Maagøe A/S fik delvist medhold mod Energistyrelsen – uklart CV-krav førte til annullation af tildeling
Sagen angår Energistyrelsens begrænsede udbud efter udbudslovens afsnit II af en rammeaftale om videreudvikling og drift af Energi- og Bygningsanalysen (EBA) med en anslået værdi på 8 mio. kr. og en maksimal værdi på 20 mio. kr. ekskl. moms. Efter tildelingsbeslutningen af 26. november 2025, hvor kontrakten blev tildelt Immeo P/S som det økonomisk mest fordelagtige tilbud, indgav Viegand Maagøe A/S (VMA) klage til Klagenævnet for Udbud.
Klagenævnet behandlede VMA’s påstande om fejl i evalueringen af delkriterierne ”Drift og support” og ”Udvikling” (påstand 1 og 2) samt underkriteriet ”Leverandørens team” (påstand 3) og spørgsmålet om annullation (påstand 4).
Vedrørende påstand 1 og 2 fandt Klagenævnet, at Energistyrelsens evaluering lå inden for rammerne af det vide evalueringsskøn. Der var ikke grundlag for at antage, at styrelsen havde anvendt uannoncerede underkriterier eller foretaget en skjult intern vægtning, ligesom der ikke var holdepunkter for, at antallet af beskrevne udviklingsopgaver var indgået som et selvstændigt evalueringsparameter. Påstand 1 og 2 blev derfor ikke taget til følge.
For så vidt angår påstand 3 om underkriteriet ”Leverandørens team” foretog Klagenævnet en todelt vurdering.
For det første vedrørende kravet om CV’er udtalte Klagenævnet, at det efter ordlyden af udbudsbetingelsernes pkt. 6.2.3 måtte forstås således, at tilbudsgiverne skulle vedlægge CV’er for de medarbejdere, som tilbudsgiveren vurderede bedst ville kunne sikre høj kvalitet i opgaveløsningen, dog maksimalt syv CV’er. En rimeligt oplyst og normalt påpasselig tilbudsgiver kunne således forstå bestemmelsen sådan, at det var op til tilbudsgiveren at udvælge de mest relevante CV’er med henblik på at opnå den bedst mulige score. Det var derimod ikke gennemsigtigt, at der – som anført af Energistyrelsen – skulle medsendes CV’er for samtlige medarbejderkategorier (undtagen studentermedhjælper). Da ordregiver bærer risikoen for uklarheder i udbudsmaterialet, fandt Klagenævnet, at Energistyrelsen havde handlet i strid med ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincippet ved at tillægge det negativ vægt, at VMA ikke havde indsendt CV for alle kategorier. Denne del af påstand 3 blev taget til følge.
For det andet vedrørende anbringendet om, at Energistyrelsen uberettiget havde tillagt IT-kompetencer særlig vægt, udtalte Klagenævnet, at det ikke er et krav, at alle forhold, der kan indgå i evalueringen, udtømmende oplistes i udbudsmaterialet. Det afgørende er, at der oplyses om forhold, der tillægges afgørende vægt, eller som må anses for usædvanlige. Henset til at udbuddet vedrørte videreudvikling og drift af et IT-værktøj, og at evalueringen skulle angå teamets samlede kompetencer i forhold til opgavebeskrivelsen, kunne en rimeligt oplyst tilbudsgiver udlede, at IT-kompetencer kunne indgå i vurderingen. Klagenævnet fandt ikke grundlag for at antage, at Energistyrelsen havde lagt afgørende vægt på IT-kompetencer eller overskredet grænserne for det vide evalueringsskøn. Denne del af påstand 3 blev derfor ikke taget til følge.
Vedrørende påstand 4 udtalte Klagenævnet, at den konstaterede overtrædelse under påstand 3 havde en sådan betydning for tildelingen, at tildelingsbeslutningen skulle annulleres. Energistyrelsens beslutning om at tildele kontrakten til Immeo blev derfor annulleret.
Sammenfattende fik VMA ikke medhold i klagen over evalueringen af ”Drift og support” og ”Udvikling”, og heller ikke i anbringendet om uberettiget vægtning af IT-kompetencer. VMA fik derimod medhold i, at Energistyrelsen uberettiget havde tillagt det negativ betydning, at der ikke var indsendt CV’er for alle medarbejderkategorier, hvilket førte til annullation af tildelingsbeslutningen.
Se afgørelsen |
Be-Low A/S fik ikke medhold i klage mod Kredsløb A/S om udbud af nedgravede affaldssystemer
Kredsløb A/S udbød ved udbudsbekendtgørelse nr. 120558-2025 af 21. februar 2025 (offentliggjort 24. februar 2025) som begrænset udbud efter udbudsloven en kontrakt om levering af komplette nedgravede affaldssystemer med en anslået værdi på 75 mio. kr. Tildelingskriteriet var bedste forhold mellem pris (40 %) og kvalitet (60 %). Efter modtagelse af tilbud fra PWS Danmark A/S, Euro Group v/Per Engelbrechtsen og Be-Low A/S besluttede Kredsløb den 13. juni 2025 at tildele kontrakten til Euro Group. Kontrakten blev indgået den 24. september 2025.
Be-Low indgav klage med fem påstande, herunder at Euro Groups tilbud var ukonditionsmæssigt, at evalueringen var i strid med ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincippet, at begrundelsespligten var tilsidesat, at tildelingsbeslutningen skulle annulleres, og at kontrakten skulle erklæres for uden virkning.
Vedrørende spørgsmålet om ukonditionsmæssighed fastslog Klagenævnet indledningsvis, at kravet om, at kæder og trækstænger skulle kunne holde til en total last på 2.500 kg, måtte anses for et centralt krav til affaldscontainernes egenskaber og dermed et mindstekrav. Nævnet udtalte, at det efter fast praksis ikke er afgørende, om et krav udtrykkeligt er betegnet som et mindstekrav i udbudsmaterialet. Klagenævnet henviste endvidere til, at en ordregiver som udgangspunkt ikke har pligt til at kontrollere rigtigheden af oplysninger i et tilbud, medmindre der foreligger konkrete tvivlspunkter, jf. udbudslovens § 159, stk. 3. Nævnet fandt, at der ikke forud for kontraktindgåelsen forelå sådanne oplysninger, at Kredsløb havde anledning til at foretage en nærmere kontrol af Euro Groups oplysninger. Oplysninger, der eventuelt måtte være fremkommet efter kontraktindgåelsen, angik som udgangspunkt et kontraktretligt og ikke et udbudsretligt forhold. På den baggrund blev påstanden ikke taget til følge.
Vedrørende evalueringen af underkriteriet ”Kvalitet, vedligehold og brugervenlighed” udtalte Klagenævnet, at evalueringsmetoden var klart og gennemsigtigt beskrevet i udbudsmaterialet. Der gælder ikke et udbudsretligt krav om, at hvert delelement skal tildeles delpoint, medmindre dette er fastsat i materialet, hvilket ikke var tilfældet her. Klagenævnet henviste til den vide grænse for ordregivers evalueringsskøn og fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Kredsløbs vurdering. Nævnet lagde desuden vægt på, at et evalueringsark med individuelle notater var et internt arbejdsdokument, og at der ikke var grundlag for at antage, at forhold herfra, som ikke fremgik af evalueringsrapporten, indgik i den endelige pointfastsættelse. Påstanden om fejl ved evalueringen blev derfor ikke taget til følge.
Vedrørende begrundelsespligten efter udbudslovens § 171 fandt Klagenævnet, at Kredsløb havde givet en fyldestgørende begrundelse, herunder for pointgivningen, og at der – i overensstemmelse med det ovenfor anførte – ikke gælder et generelt krav om angivelse af delpoint for hvert element.
Da ingen af de materielle påstande blev taget til følge, var der heller ikke grundlag for at annullere tildelingsbeslutningen eller for at erklære kontrakten for uden virkning.
Se afgørelsen |
Sedgwick Danmark A/S fik ikke opsættende virkning i klage mod Københavns Kommune om afvisning af tilbud for manglende egenkapital
Klagen vedrørte Københavns Kommunes offentlige udbud af en kontrakt om skadebehandling opdelt i tre delaftaler. I udbudsbetingelserne var det fastsat som et mindstekrav, at tilbudsgiver skulle have en egenkapital på minimum 500.000 kr. i det seneste disponible regnskabsår. Sedgwick Danmark A/S afgav tilbud og angav i sine ESPD’er, at egenkapitalen i 2024 var positiv med 12.240.000 kr. Af den vedlagte, reviderede årsrapport for 2024 fremgik imidlertid, at egenkapitalen pr. 31. december 2024 var negativ (-12.239.635 kr.). Sedgwick havde samtidig i ESPD’erne udtrykkeligt erklæret, at virksomheden ikke deltog i konsortium og ikke baserede sit tilbud på andre enheders økonomiske og finansielle formåen.
Københavns Kommune afviste tilbuddet som ukonditionsmæssigt med henvisning til, at mindstekravet til økonomisk og finansiel formåen ikke var opfyldt. Kontrakten blev herefter tildelt en anden tilbudsgiver. Sedgwick indgav klage med fem påstande om overtrædelse af udbudsloven og anmodede om, at klagen blev tillagt opsættende virkning.
Klagenævnet behandlede alene spørgsmålet om opsættende virkning. Nævnet indledte med at fastslå, at betingelsen om fumus boni juris ikke var opfyldt, allerede fordi Sedgwick ikke havde nedlagt påstand om annullation af tildelingsbeslutningen. Efter klagenævnslovens § 10, stk. 1, kan nævnet ikke tilkende en part mere, end den pågældende har påstået, og kan ikke tage hensyn til forhold, som ikke er gjort gældende. Allerede af den grund var betingelse nr. 1 ikke opfyldt.
Klagenævnet fandt dog anledning til at fremkomme med bemærkninger til de enkelte påstande. Vedrørende påstand 1, 2 og 5 udtalte nævnet, at kommunen med rette havde lagt til grund, at Sedgwick ikke baserede sig på andre enheders formåen, herunder koncernforbundne selskaber, og derfor skulle vurderes på baggrund af egen dokumenteret egenkapital. Når et fastsat minimumskrav ikke er opfyldt, er der ikke hjemmel til en fri helhedsbedømmelse, hvor andre dokumenter i tilbuddet kan neutralisere manglen. Sedgwicks ”Statement of Financial Support and Going Concern” – som var udarbejdet af virksomheden selv – kunne ikke sidestilles med påberåbelse af tredjemandskapacitet og kunne hverken opfylde eller erstatte minimumskravet. En eventuel inddragelse af moderselskabets økonomi efter tilbudsfristens udløb ville indebære en ændring af det egnethedsgrundlag, tilbuddet var afgivet på, og ville være i strid med udbudslovens § 159, stk. 5.
Klagenævnet fandt endvidere, at kommunen ikke var forpligtet til at foretage yderligere kontrol eller afklaring efter § 159, stk. 5. Bestemmelsen giver en ret, men ikke en pligt, til at indhente supplerende oplysninger, og der forelå ikke en situation, hvor en afklaring kunne ske uden at ændre tilbuddet materielt. Kommunen kunne derfor lægge den reviderede årsrapport til grund frem for de urigtige oplysninger i ESPD’et.
Vedrørende påstand 3 om anvendelse af det tidligere firmanavn fandt klagenævnet, at der ikke var skabt tvivl om tilbudsgivers identitet, idet samme CVR-nummer fremgik konsekvent, og også Sedgwick selv havde anvendt det tidligere navn i materialet. Der var derfor ikke udsigt til, at denne påstand ville blive taget til følge.
Vedrørende påstand 4 om utilstrækkelig begrundelse udtalte klagenævnet, at udbudslovens § 171, stk. 4, nr. 1, alene kræver, at ordregiver angiver grundene til afvisningen af et uantageligt tilbud. Denne pligt indebærer ikke en udtømmende juridisk redegørelse. Kommunen havde angivet, at afvisningen skyldtes manglende opfyldelse af mindstekravet om egenkapital og redegjort for grundlaget herfor samt for, hvorfor afhjælpning ikke var mulig. Der var derfor heller ikke udsigt til medhold i denne påstand.
Da Sedgwick ikke havde nedlagt annullationspåstand, og da der i øvrigt ikke var udsigt til, at nogen af de nedlagte påstande ville blive taget til følge, fandt klagenævnet, at betingelsen om fumus boni juris ikke var opfyldt. Allerede af den grund – og da alle tre betingelser skal være opfyldt – blev klagen ikke tillagt opsættende virkning.
Se afgørelsen |
