| Opsummering |
Transition ApS og Boliga ApS får medhold mod Energistyrelsen om gennemsigtighed i evaluering af Leverandørens team
Energistyrelsen udbød som begrænset udbud en rammeaftale om videreudvikling og drift af Energi- og Bygningsanalysen (EBA) med en anslået værdi på 8 mio. kr. og en maksimal værdi på 20 mio. kr. ekskl. moms. Konsortiet Transition ApS og Boliga ApS afgav tilbud og modtog 5 ud af 8 point under underkriteriet ”Leverandørens team”, bl.a. fordi der ikke var vedlagt CV’er for alle medarbejderkategorier bortset fra studentermedhjælper. Klagenævnet tog konsortiets påstand til følge og fastslog, at Energistyrelsen havde handlet i strid med gennemsigtighedsprincippet i udbudslovens § 2. Klagenævnet lagde afgørende vægt på ordlyden af udbudsbetingelsernes punkt 6.2.3, hvorefter tilbudsgiverne skulle vedlægge CV’er for ”relevante medarbejderkategorier” og maksimalt syv CV’er i alt. Efter klagenævnets vurdering måtte en rimeligt oplyst og normalt påpasselig tilbudsgiver forstå kravet således, at tilbudsgiver frit kunne udvælge de medarbejdere, der bedst dokumenterede teamets samlede evne til at sikre høj kvalitet i opgaveløsningen, og at det ikke fremgik tilstrækkeligt klart, at der skulle vedlægges CV’er for samtlige medarbejderkategorier. Da Energistyrelsen alligevel tillagde det negativ vægt, at konsortiet ikke havde indsendt CV’er for alle kategorier, fandt klagenævnet, at evalueringskriterierne var uklare og modstridende, og at Energistyrelsen bar risikoen for denne uklarhed. På den baggrund konstaterede klagenævnet, at pointtildelingen under underkriteriet ”Leverandørens team” var i strid med gennemsigtighedsprincippet.
Se afgørelsen |
Elster-Instromet får opsættende virkning mod Evida Service i udbud om BMR-stationer
Sagen angår Elster-Instromet A/S’ klage over Evida Service A/S’ udbud efter forsyningsvirksomhedsdirektivet vedrørende levering af BMR-stationer, hvor Elster anmodede om, at klagen blev tillagt opsættende virkning. Klagenævnet vurderede på det foreløbige grundlag, at betingelserne for opsættende virkning var opfyldt. For det første fandt klagenævnet, at klagen havde udsigt til at få medhold (fumus boni juris), idet nævnet bl.a. lagde vægt på, at Evida ved at fastsætte og fastholde et betalingsvilkår med 60-90 dages betalingsfrist havde handlet i strid med proportionalitetsprincippet, da vilkåret var i strid med rentelovens § 3 b. Klagenævnet fremhævede, at dette forhold efter det oplyste havde været årsag til, at Elster ikke afgav endeligt tilbud. Endvidere udtalte klagenævnet, at Evida på det foreløbige grundlag ikke havde løftet bevisbyrden for, at det var berettiget at henvise til konkrete produkt- og producentnavne i de tekniske specifikationer, og at der derfor var udsigt til, at påstanden herom ville blive taget til følge. For det andet fandt klagenævnet, at der forelå uopsættelighed, idet Elster som eksisterende hovedleverandør havde en betydelig økonomisk afhængighed af Evida, og idet Elster ikke ville kunne opnå fuld økonomisk kompensation efter de almindelige erstatningsregler, selv hvis klagen senere fik medhold. Klagenævnet vurderede på den baggrund, at Elster ville lide en alvorlig og uoprettelig skade, hvis klagen ikke blev tillagt opsættende virkning. For det tredje fandt klagenævnet, at interesseafvejningen faldt ud til fordel for Elster. Selvom udbuddet vedrørte kritisk infrastruktur, lagde klagenævnet vægt på, at der ikke var fremlagt konkrete oplysninger, som dokumenterede så tungtvejende hensyn for Evida, at gennemførelsen af udbuddet ikke kunne afvente klagenævnets endelige afgørelse. På denne baggrund tillagde klagenævnet klagen opsættende virkning, hvilket medførte, at Evida ikke måtte indgå kontrakt.
Se afgørelsen |
Ingen opsættende virkning for Privathospitalet Mølholm P/S mod Region Syddanmark efter brug af forkerte tilbudsdokumenter
Sagen angik Privathospitalet Mølholm P/S’ anmodning om, at en klage over Region Syddanmarks genudbud af en rammeaftale om ortopædkirurgiske ydelser skulle tillægges opsættende virkning. Klagenævnet tog alene stilling til spørgsmålet om opsættende virkning og vurderede sagen ud fra de tre kumulative betingelser, herunder navnlig betingelsen om fumus boni juris. Klagenævnet lagde afgørende vægt på, at Mølholm i genudbuddet havde indleveret kravspecifikation og tilbudsliste fra et tidligere annulleret udbud i stedet for de dokumenter, der indgik i genudbuddets udbudsmateriale. Disse dokumenter blev anset for helt centrale for tilbuddet, og Mølholms anvendelse af forkerte dokumenter blev sidestillet med, at de efterspurgte dokumenter slet ikke var indleveret rettidigt. Klagenævnet udtalte udtrykkeligt, at det er tilbudsgiveren, der bærer risikoen for fejl og ufuldstændigheder i tilbuddet, og at der ikke forelå forhold hos ordregiver, som kunne begrunde et andet resultat. Klagenævnet afviste, at der var tale om bagatelagtige formalitetsfejl, og fastslog, at anvendelsen af de forkerte tilbudsdokumenter i sig selv udgjorde et forbehold, som berettigede regionen til at afvise tilbuddet som ukonditionsmæssigt. På den baggrund fandt Klagenævnet, at der på det foreløbigt foreliggende grundlag ikke var udsigt til, at klagers påstande ville blive taget til følge, og betingelsen om fumus boni juris var derfor ikke opfyldt. Da blot én af betingelserne for opsættende virkning ikke var opfyldt, tillagde Klagenævnet ikke klagen opsættende virkning og tog ikke stilling til de øvrige betingelser.
Se afgørelsen |
Bibliotheca A/S mod Vejle Kommune: Tilbud erklæret ukonditionsmæssigt og ingen opsættende virkning
Sagen vedrørte Vejle Kommunes udbud med forhandling efter udbudsloven om levering, montering, servicering og support af et sorteringsanlæg til biblioteksmaterialer med en anslået løbetid på 10 år. Bibliotheca A/S indgav klage i standstill-perioden over, at kommunen havde afvist Bibliothecas tilbud som ukonditionsmæssigt, og klagenævnet tog stilling til, om klagen skulle tillægges opsættende virkning. Klagenævnet lagde i sin vurdering afgørende vægt på, at Bibliothecas endelige tilbud indeholdt en vedlagt og udtrykkeligt henvist standard service- og supportaftale med flere konkrete afvigelser fra udbudsmaterialets krav og kontraktudkast. Afvigelserne angik centrale kontraktvilkår, herunder at serviceaftalen ikke var all-inclusive som krævet, bestemmelser om prisregulering, opkrævning af rykkergebyrer samt løbetid og opsigelsesvilkår. Klagenævnet fandt, at disse afvigelser samlet set udgjorde ikke-bagatelagtige forbehold, og at der ikke var lagt op til, at sådanne afvigelser var tilladte. Klagenævnet fremhævede endvidere det grundlæggende princip om, at tilbudsgiver bærer risikoen for fejl, uklarheder og ufuldstændigheder i tilbuddet, og at Bibliothecas oplysning om, at standardaftalen senere ville blive tilpasset, ikke kunne neutralisere de konstaterede forbehold, da en sådan tilpasning ville forudsætte forhandling i strid med forhandlingsforbuddet. På den baggrund fandt klagenævnet, at Vejle Kommune var berettiget til at afvise tilbuddet som ukonditionsmæssigt. Klagenævnet fastslog desuden, at kommunen var berettiget til at afvise tilbuddet uden først at vurdere eller begrunde, om forbeholdene kunne kapitaliseres. For så vidt angår klagen over manglende aktindsigt udtalte klagenævnet, at nævnet ikke har kompetence til at behandle aktindsigtsspørgsmål, som er reguleret af offentlighedsloven, og påstanden blev derfor ikke realitetsbehandlet. Da klagenævnet på det foreløbige grundlag fandt, at der ikke var udsigt til medhold (fumus boni juris), og da Bibliotheca hverken havde anført forhold om uopsættelighed eller interesseafvejning, fandt klagenævnet, at betingelserne for opsættende virkning ikke var opfyldt, og klagen blev derfor ikke tillagt opsættende virkning. Klagen blev efterfølgende tilbagekaldt, og delkendelsen om opsættende virkning udgør derfor klagenævnets endelige afgørelse i sagen.
Se afgørelsen |
Takeda Pharma fik ikke medhold i klage over Amgros’ udbud af plasmabaserede lægemidler
Sagen angår Takeda Pharma A/S’ klage over Amgros I/S’ EU-udbud af en rammeaftale om afhentning af plasma fra danske blodcentre og levering af plasmabaserede lægemidler. Klagenævnet tog stilling til en række påstande om udbuddets lovlighed og tildelingsbeslutningen til CSL Behring ApS.
Klagenævnet fandt, at underkriteriet om "udbytte af immunglobulin pr. kg. plasma" var sagligt og tilstrækkeligt forbundet med rammeaftalens genstand. Nævnet lagde vægt på, at rammeaftalens overordnede formål var at sikre forsyningssikkerheden af kritiske plasmabaserede lægemidler, herunder i situationer med global mangel på plasma. Den tilbudte udbyttegrad havde efter nævnets vurdering en direkte sammenhæng med leverandørens kontraktuelle leveringsforpligtelse og dermed med forsyningssikkerheden. Klagenævnet fandt endvidere, at Amgros gennem de fastsatte dokumentationskrav havde tilstrækkelige muligheder for at kontrollere, om den valgte leverandør opfyldte den tilbudte udbyttegrad. Påstand 1a og den subsidiære påstand 1b blev derfor ikke taget til følge.
Klagenævnet tog heller ikke påstand 2 til følge og fandt, at Amgros ikke havde handlet i strid med ligebehandlings- eller gennemsigtighedsprincippet vedrørende oplysningsgrundlaget om plasmaet. Nævnet henviste i den forbindelse til sin vurdering af udbytteunderkriteriet og til, at det anførte ikke gav grundlag for en anden bedømmelse.
Vedrørende påstand 3 om rammeaftalens løbetid fandt Klagenævnet, at Amgros havde godtgjort, at en løbetid ud over fire år var konkret og sagligt begrundet i hensynet til forsyningssikkerheden. Nævnet lagde vægt på, at plasmabaserede lægemidler er kritiske, at selvforsyning er en politisk målsætning, og at rammeaftalen skulle sikre stabil afhentning og levering også i ekstraordinære situationer. Der var derfor ikke grundlag for at statuere en overtrædelse af udbudslovens § 95, stk. 2.
Som følge af, at ingen af de materielle påstande (påstand 1a-3) blev taget til følge, fandt Klagenævnet heller ikke grundlag for at annullere tildelingsbeslutningen, jf. påstand 4. Endelig tog Klagenævnet ikke påstand 5 om afgivelse af en ikke-bindende vejledende udtalelse til følge, idet der under henvisning til afgørelsen af de forudgående påstande ikke forelå grundlag herfor.
Klagenævnet tog herefter klagen samlet set ikke til følge.
Se afgørelsen |
